• ADR-sikkerhedsrådgiver grundlæggende kursus

ADR-sikkerhedsrådgiver grundlæggende kursus

Vejtransport af farligt gods
Pris inkl. moms
Pris:
ADR-sikkerhedsrådgiver grundlæggende kursus inkl. ADR-konventionen 13. - 17. november 2023 Middelfart kr. 14.845,00
ADR-sikkerhedsrådgiver grundlæggende kursus inkl. ADR-konventionen 15. - 19. april 2024 Middelfart kr. 14.845,00
ADR-sikkerhedsrådgiver grundlæggende kursus inkl. ADR-konventionen 18. - 22. november 2024 Middelfart kr. 14.845,00

ADR-sikkerhedsrådgiver grundlæggende kursus inklusive ADR-konventionen

Kurset henvender sig til:

Medarbejdere hos produktions- og handelsvirksomheder, speditører, vognmænd og andre virksomheder, der sender, modtager, pakker, transporterer og håndterer farligt gods omfattet af sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen (bkg. 543 af 12. juni 2012), som ønsker at forberede sig til sikkerhedsrådgivereksamen.

Forkundskaber:
Kurset går i dybden med den gældende farligt gods lovgivning, hvorfor det må forudsættes, at deltagere på kurset som minimum har arbejdet med farligt gods i dagligdagen eller har deltaget på et farligt gods basiskursus.

Loven kræver:
At sikkerhedsrådgivere har bestået den statskontrollerede prøve i henhold til sikkerheds-rådgiverbekendtgørelsens bilag 4. Kurset er således ikke lovpligtigt, men er opbygget med det formål at forberede kursisten til at gennemføre den statskontrollerede prøve.

Kursusindhold:

Kursets indhold er nøje afstemt efter bekendtgørelsens krav til en eksaminand og forbereder kursisten på følgende:

  • At være sikkerhedsrådgiver i henhold til ADR-konventionen og bekendtgørelsen
  • At anvende ADR-konventionen som arbejdsredskab
  • Sikkerhedsrådgiverens forpligtelser i virksomheden
  • Forhold ved hændelser og uheld
  • Supplerende lovgivninger og cirkulærer
  • Eksamen pensumlisten
  • Disponering af tid og gennemførelse af eksamens to afdelinger
  • Prøveeksamen multiple choice
  • Prøveeksamen case study – med efterfølgende skriftlig evaluering.

Ved afslutningen af kurset udleveres der en læseplan, og det må forventes, at kursisten efterfølgende skal forberede sig inden deltagelse til eksamen.

Undervisningsmaterialer:
Der undervises efter et specielt udviklet lovkompendium og opgavesamling samt den gældende version af ADR-konventionen og danske bekendtgørelser som anført i eksamenskomisionens literaturliste. Alle materialer udleveres på kurset.

Varighed:
Kurset afholdes som et fem-dages kursus fra kl. 8.30 til kl. 17.00.

Øvrige:
Prisen er inkl. diverse kursusmateriale og fuld forplejning under kurset.
Pensummet er meget omfattende, og kursister der ikke har forudgående kendskab til transport af farligt gods opfordres til at deltage på et et-dages basiskursus forud for deltagelse på kurset.