»Lad os hjælpe med sikkerheden og dine lovpligtige forpligtelser, så du kan koncentrere dig om dine kerneopgaver«

Sikkerhedsrådgiveraftale

Alle virksom­heder, der transporterer, emballerer, afsender, mod­tager eller på anden vis er involveret i transport af farligt gods ad landevej eller jernbane, skal ud­pege en sikker­heds­­råd­giver. 
 
Cantell fungerer som ekstern sikkerhedsrådgiver og sparringspartner, hvad enten du er afsender, transportør eller andet. Vi sørger for konkret vejledning, hvis du er i tvivl om hvordan dit farlige gods klassificeres, emballeres, opmærkes, dokumenteres eller håndteres. Hos os får du et samlet team af eksperter inden for farligt gods, kemi, affald og logistik. Vi har mange års erfaring med sikkerhedsrådgivning i både store og små virksomheder samt for myndigheder. Vi har overblikket over lovgivningen, og den fornødne erfaring og viden til at navigere rundt i reglerne.
 
Vi forpligter os kontraktligt og er således garant for, at lovgivningen altid opfyldes.

Kurser

Loven stiller tydeligt krav om, at alle der medvirker til forsendelse af farligt gods skal uddannes i henhold til de transport­bestemmelser, der gælder for den pågældende transport og område. Det gælder f.eks. personale, der klassificerer, pakker, mærker, læsser, transporterer eller aflæsser farligt gods, samt dem der udfylder dokumentation, booker eller modtager bookinger af farligt gods.

Vi uddanner inden for både vej-, bane-, sø- og lufttransport. Vælger I at uddanne jeres egen sikkerheds­rådgiver bistår vi med uddannelsen, og medvirker i alt lige fra opstartsfasen til den daglige drift og sparring i forbindelse med konkrete opgaver i det omfang det måtte være ønskeligt.
 
 

Konsulentopgaver

Reglerne for håndtering og transport er muligvis en af de mest komplekse regelsæt overhovedet, hvilket til dels skyldes at lovgivningen er forskellig alt afhængig af transportform og sted. Derudover findes der et utal af særlige bestemmelser, lempelser og undtagelser, som er vigtige at være opmærksom på.
 
Vi hjælper for eksempel klassificering og/eller pakning af farligt gods, så du undgå bøder og at din forsendelse bliver afvist og forsinket af rederiet eller lufthavnen pga. forkert emballage eller opmærkning. Vi kommer gerne og pakker forsendelsen hos dig. Eller står du og mangler et transportdokument til din forsendelse?
 
 

Lastsikring

Lovgivningen og rederier har restriktive krav til pakning og lastning af containere i forhold til placeringen af det farlige gods, mærkning og ikke mindst lastsikring af godset. Vi hjælper dig med at sikre, at din forsendelse lever op til alle krav så du undgå problemer.

Vi tilbyder TY-GARD DS (Double-Strength), som er et patenteret lastsikringssystem, hvor meget stærk lastsikringstape påføres containerens indervægge, så det omslutter godset og virker som en sikkerhedssele. Det er et tidsbesparende og fleksibelt system, der bevæger sig med godset, men fastholder det under de hårde påvirkninger, det udsættes for under transporten. Minimér tidsforbruget endnu mere med den nye forbedrede udgave.
 
 

Webshop

Vi er lagerførende i næsten alle former for ADR-sikkerhedsudstyr, emballager, pakkematerialer, faresedler, mærkater, skilte, lovgivningsbøger og ildslukkere.
 
Vores faresedler og mærkater er i høj kvalitet til at klare forskellige klimaer og miljøer. Vores papkasser er 4GV/X-certificerede og således godkendt til forsendelse af enhver type farligt gods i emballagegrupper I, II og III. Vores ildslukkere er CE- og EN3-mærkede, og det lovpligtige eftersyn kan foretages af jeres egen virksomhed, hvis I har deltaget på kurset ”Egenkontrol af ildslukkere”. Vi sælger desuden lovgivningsbøger, fx ADR- og RID-konventionen, IMDG-koden, IATA-bogen m.v. til konkurrencedygtige priser.